Hos Dalsgaard Freelance Autoservice er vi alle uddannede automekanikere. Vi gennemgår løbende efteruddannelse og holder os opdaterede på ny teknologi.
Dalsgaard Freelance Autoservice er grundlagt og ejes af automekaniker Michael Dalsgaard, der i dag har mere end 40 års erfaring som automekaniker.
Igennem årene har han opbygget et særligt kendskab til bl.a. Toyota, BMW, Fiat, Honda og Nissan. Det er dog bare et lille udpluk af de biler, varevogne, elbiler m.m., Michael og de andre automekanikere på værkstedet beskæftiger sig med.
Hos Dalsgaard Freelance Autoservice er vores største fokuspunkter på kvalitet og imødekommenhed. Det betyder meget for os, at vores kunder føler sig taget godt i mod, og at de går herfra med mindst lige så meget, som de havde forventet.